Nyhed fra forfatteren bag Det hele handler ikke om dig
Hvordan kan man opnå et gladere og mere tilfredsstillende liv? Bogen “Det skal nok gå” giver dig indsigt i dette spørgsmål. Niels Overgaard har erfaret det gennem egne udfordringer, da hans ungdom var fyldt med følelsesmæssige skrammer og ar. Han har sidenhen lært meget om livsfilosofi, især at et godt liv afhænger mere af, hvordan du opfatter det, end hvad du konkret oplever.
Teenageårene kan være en tid, hvor det er svært at finde sin plads og retning i livet. Denne bog er til dig, der ønsker klare råd uden unødvendigt fyld, fra en, der har stået i lignende situationer:
"Som 13-årig var jeg en stor glad dreng med glat hud og et uskyldigt smil. Som 19-årig havde jeg et hashmisbrug og havde oplevet mit livs første gang på en række områder: Sex, stoffer, hjertesorg og depression.
Denne bog er skrevet i håb om, at den kan hjælpe dig til at få en bedre ungdom, end jeg havde. Måske kan mine fejltrin som teenager og de ting, jeg har lært siden, bruges til at gøre dit liv bare en lille smule bedre."
Niels Overgaard har tidligere udgivet de anmelderroste bestsellere “Det hele handler ikke om dig” og “Mere er aldrig nok”. Med udgangspunkt i sin egen ungdom udkommer han nu med bogen “Det skal nok gå” med 48 ting, han gerne selv ville have vidst, da han var teenager.