Om en ung mands vej ind i litteraturens verden
I Hastetilfælde deler forfatteren Thomas Korsgaard sin rejse ind i bøgernes verden, trods en opvækst i et hjem uden litteratur. Han udforsker de historier, der findes overalt omkring os, selvom de aldrig når tryksværte, og han fortæller om sin tid som 19-årig på jagt efter sin plads i litteraturens verden og hvordan det førte ham til et af Danmarks førende forlag. Essaysamlingen berører også hans litterære inspirationer, skrivevaner og livet som forfatter.
Hastetilfælde er en kærlig hyldest til litteraturen – de transformative, spejlende og fællesskabsdannende oplevelser, bøger kan give. Men bogen er også en eftertænksom undersøgelse af, hvem der har adgang til denne verden, og hvem der ikke har. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser behandler Thomas Korsgaard spørgsmål om økonomi, klasse, bopæl og baggrund med varme, humor og følsomhed, og inviterer læseren til at overveje litteraturens unikke kraft.
Thomas Korsgaard slog igennem med sin trilogi om Tue; Hvis der skulle komme et menneske forbi, En dag vil vi grine af det, Man skulle nok have været der, og han har derudover skrevet flere børnebøger og novellesamlinger. Som bare 26-årig modtog han De Gyldne Laurbær for romanen Man skulle nok have været der.