Underfundig nyhed fra Dorthe Nors
I det lille landsbysamfund kaldes Gunn Haven for Professoren. Hun har bosat sig der for at fordybe sig i sit forskningsprojekt om gammaglimt og universets tidligste stadier. Gunn håber på at finde ro blandt stjernerne, i sine daglige rutiner og med sin stueplante, Mike, mens hun spadserer gennem landskabet og venter på signaler fra fjerne galakser samt fra den dreng, søn, som hun forsøger at guide ind i voksenlivet på den anden side af jorden.
Men det viser sig svært at fastholde blikket på det uendelige, for selv her, omgivet af natur og stilhed, dukker mennesker op – nogle drevet af nysgerrighed, andre af vilje til magt og konflikter.
Spænd handler om at bygge bro over umulige afstande. Både de kosmiske og dem, der eksisterer mellem mennesker, de levende og de afdøde. Det er en fortælling om at føle sig hjemme i det store univers, men fremmedgjort overfor verden omkring sig.
Dorthe Nors er international anerkendt forfatter, der i 2017 blev nomineret til The Man Booker International Prize. Blandt hendes værker er Et kort over Canada, En linje i verden, Kantslag og Spejl, Skulder, Blink.