Forventes på lager: 07-04-2025
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
Bogen er skrevet med baggrund i de oplevelser, jeg som redder har haft på 36 år som ansat hos Falck.
Oplevelser som formentlig er årsag til jeg har fået PTSD, med ofte ret voldsomme symptomer og total udbrændthed.
Det er hård kost at være ansat i redningstjenester, og jeg har flere gode tips til, hvordan den lidt kedelige situation jeg er havnet i kan forebygges.
Der bør være professionel hjælp i form af psykoterapeuter, psykologer og psykiatere tilknyttet arbejdspladsen.
Pensionsalderen bør ikke være den samme som for mange andre job. 25 til 30 år som fuldtidsansat i en redningstjeneste, bør være grænsen for pension.
Oplevelserne i bogen er for en redders forekommende ganske almindelige dagligdags oplevelser.
Enkelte af de beskrevne oplevelser er bestemt ikke er dagligdags, og kun oplevelser der sjældent forekommer.
Ofte er oplevelserne ikke beskrevet fuldt ud, eller helt til bunds.
Dette med baggrund i almindelig pli samt, at det er vigtigt tavshedspligten overholdes.
Oplevelserne i sig selv kan være hårde.
Dårlig ledelse forstærker den grad hvorpå de påvirker og skader.
Mange af oplevelserne kan isoleret set, udløse PTSD.
Manglende anerkendelse, for udført arbejde og dårligt arbejdsmiljø forstærker sandsynligheden for PTSD udløses.
Bliver beslutninger og handlinger, der er udført i en redningsindsats, bebrejdet øger det belastningen og sandsynligheden for PTSD.
Ledelsesansvaret kan relateres til enkelt lederes manglende forståelse for, og ansvar i daglig ledelse.
Ledelsesansvaret kan også relateres til det dårlige arbejdsmiljø der generelt er på arbejdspladsen, ikke mindst i forbindelse med uddannelse.
Der er samlet set tale om et dårligt arbejdsmiljø.
Et arbejdsmiljø som det fra den øverste ledelse flere gange er forsøgt ændret, men ændringerne er aldrig slået igennem.
Pernille Andrés Blidsøe lavede 2 psykolograpporter om reddernes arbejdsmiljø for snart 20 år siden.
Rapporterne taler deres tydelige sprog, der er meget der er forsøgt ændret, men ændringerne er aldrig slået igennem.
Uddannelsessystemerne er baseret på frygt for ikke at bestå eksamen, snarere end det er baseret på læring.
Når uddannelsessystemet sammenholdes med en PTSD der kommer snigende ind ad bagdøren og angriber hukommelses og indlæring, så ender det galt.
Igennem mine 36 år hos Falck, har jeg kunne se nøjagtig det sammen mønster hos mange af mine kollegaer.
Nogle nåede pensionsalderen, andre gik selv eller blev hjulpet ud, inden det gik helt galt. Det er en syg kultur.