Forventes på lager: 15-09-2014
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
En samlet hardbackudgave af den monumentale og stærkt anmelderroste biografi om en af det 20. århundredes mest markante politiske skikkelser herhjemme. Bo Lidegaard tegner et rigt facetteret portræt og skildrer Jens Otto Krags politiske dannelse og siden hans tid som statsminister og landets altdominerende politiske personlighed. Bogen beskriver Krags iver efter velfærdsstatens realisering, hans syn på det europæiske fællesskab og hans begivenhedsrige privatliv. Begge bøger er rigt illustreret. Den 15. september 2014 er det 100 år siden, Krag blev født. Værket har været en bestseller og fik en fornem modtagelse ved udgivelsen: Et er en pragtbog, fuld af anekdotisk overskud, historisk overblik og politiks indblik, og det bliver uden tvivl den bog, de kommende efterkrigsbøger vil diskutere med og mod. - Weekendavisen Det er fabelagtige bøger. Ikke alene får man omkalfatret hele sin opfattelse af Krag og hans betydning. Man får også samling på sin egen tids historie. – Fyens Stiftstidende
Et mesterværk
Lidegaards storværk om Jens Otto Krag og hans tid er ikke kun den mest velskrevne politiske biografi af de knap 30, jeg har læst. Det et først og fremmest en dybtgående analyse af såvel samfundsudvikling som regeringsledelse i Danmark fra tiden omkring 1. verdenskrig frem til slutningen af 1970'erne. Det er et storværk, faktisk et mesterværk i nyere dansk samtidshistorie, og bøgerne kan på det varmeste anbefales. For politikere bør dette være pligtlæsning, fordi biografien giver en usædvanlig omfattende g nødvendig indsigt i den politiske og sociale baggrund for nutidens samfund. For alle andre, der interesserer sig for politik, er biografien en enestående chance for 800 siders dybt alvorlig og samtidig stærkt underholdende læsning. Biografien må også siges at yde J.O.Krag fuld retfærdighed ved den indgående personskildring, der går meget tæt på uden nogensinde at overdrive. Vi følger et politisk menneske, der måtte balancere mellem store visioner og idealer på den ene side og virkelighedens begrænsninger på den anden side.