The Fisherman: A chilling supernatural horror epic (Bog, Paperback / softback, Engelsk)

Abe, der har mistet sin brystkræftramte hustru Marie, begynder som en slags sorgterapi at tage på fisketure i området omkring Catskill-bjergkæden. Først tæt på hjemmet – og senere ud på lidt længere afstikkere til mere ukendte floder og søer. Da Dan, en af Abes IBM-kolleger, mister både sin kone og to tvillingesønner i et tragisk biluheld, foreslår han Dan, at han kan tage med på fisketurene. Og det bliver starten på et umage venskab.

Som tiden går bliver Dan dog mere og mere indelukket. Besøgene fra den resterende familie kan ikke udfylde det enorme hul som Sophie og tvillingerne har efterladt, og som han synker længere og længere ned i en kulsort depression, er Abe nødsaget til igen at tage alene ud på fisketurene. I hvert fald lige indtil den dag, hvor Dan pludselig begejstret kontakter Abe for at høre om han vil med ud og fiske i den ukendte flod Dutchman’s Creek.

Lad mig gøre det klart med det samme; John Langan er en fabelagtig forfatter. Bogens første tredjedel, der handler om venskabet mellem Abe og Dan, sorgen som de begge bærer på og deres fælles glæde ved at fiske, er mageløst beskrevet. At Langan formentlig også selv er en passioneret lystfisker eller i hvert fald har sat sig ind i hobbyen, giver kun romanen endnu mere styrke.

Mit problem er udelukkende med strukturen. The Fisherman er delt op i tre dele. Én, der handler om det spirende venskab mellem Abe og Dan og deres lystfiskereventyr, én der, nærmest skrevet som en slags slægtshistorie, genfortæller begivenhederne omkring Ashokan-reservoiret og de immigranter som fandt vej dertil – og som støder på mørke kræfter og uforklarlige hændelser. I den sidste tredjedel er vi så tilbage hos Abe og Dan der, selvom de er blevet advaret mod Dutchman’s Creek, tager dertil for at fiske. Og så bryder helvede løs.

The Fisherman er tungt inspireret af H.P. Lovecrafts Cthulhu-univers og solidt eksekveret på den front – og havde The Fisherman “kun” bestået af første og tredje del, så havde jeg været begejstret til op over begge ører. Men bogens midterstykke, der også er det længste, føles ofte unødigt langt og fyldt med træge beskrivelser, som trækker tempoet ned. Først som Langan fører trådene sammen begynder et større billede at vise sig, og på det tidspunkt er der formentlig gået mere end 100 sider siden vi sidst hørte om Abe og Dan.

At Abe begynder bogen med at fortælle, at han har overlevet mødet med Dutchman’s Creek virker også som en underlig beslutning rent fortællermæssigt, da det punkterer en del af spændingen ved at pløje sig gennem bogens sidste tredjedel. The Fisherman var alligevel en lækker oplevelse. Jeg ville bare ønske, at en eller anden redaktør havde bedt Langan om at luge lidt ud i bogens midterdel. Så havde den været fremragende.