Beskrivelse
Ved udgravningen til en ny motorvejsbro finder politiet resterne af et over fyrre år gammelt lig. Tilsyneladende ved ingen, hvordan det er kommet der - og dog ...
Den pensionerede bibliotekar Jens Bang gør sig sine tanker om det. Han giver sig til systematisk at udspørge sine kolleger fra dengang. For han er sikker på, at han ikke er den eneste, der gør sig sine tanker.
Det bliver indledningen til en kæde af stadig mere dramatiske - og blodige - begivenheder, der fører Jens til så forskellige steder som Højreby på Lolland og Frankfurt an der Oder ved den tysk-polske grænse.
Det handler om kunst. Og tigre ...