Beskrivelse
Da familiefaren André vågner, har han ingen idé om, hvor han er, eller hvordan han er endt der. Efterhånden går det dog op for ham, at intet er, som det plejer at være, og at hans verden for altid er forandret.
I forsøget på at rette op på den fortid, der har bragt André i uføre, må han ud på en lang og farefuld rejse for at hjælpe sine kære; hustruen Camilla og drengene Jakob og Lukas.
Transit er en fortælling om en verden, som indeholder langt mere end det, som kan mærkes, måles og vejes, og om et moderne dansk samfund, hvor vi ikke altid er gode nok til at passe på de mennesker, som har brug for hjælp.
Martin Kraglund er uddannet gymnasielærer og underviser til daglig i fagene engelsk og idræt på Støvring Gymnasium.
Transit er forfatterens debutroman.